fbpx

Når vi søger mod det bedste.

Både Søren og jeg er optaget af hele tiden at udvikle os som mennesker. Ligesom vi i klinikken dagligt har klienter, som også ønsker at udvikle sig til det bedre og til højere indsigt, ønsker vi også selv at ‘tage egen medicin’. Vi har derfor gennem flere års arbejde med os selv og som selvstændig coach også mærket og set hvor stor en forandring og indre transformation selvudvikling kan bidrage med. Vi er hele tiden nysgerrige og vi ønsker at blive forstyrret, kærligt og bevidst. Med det mener jeg at den selvudvikling vi søger kommer i flere forskellige former og med forskellige hensigter. Vi ved at de lag, vi som mennesker har skabt os gennem livet behøver skub fra forskellige retninger og på forskellige måder. Måske kender du det fra dig selv, lad os tage en hverdags ting som sport. Det er de færreste af os som kan blive ved med gang på gang, uge efter uge at løbe den sammen rute, år ud år ind. Vi veksler, laver nye ruter, løber interval og ændrer på distancen. Det er præcis det samme med selvudviking. Vi skal forstyrres, vi skal sættes følelsesmæssigt igang og tankerne skal tages ud af nye veje. Her opnår vi udvikling og forandring som menneske.

For kort tid siden havde jeg en aftale. Jeg havde sat stævne med et inspirerende menneske, som med sin tilgang til livet og sin faglige viden rammer plet på det, jeg søger lige nu. Det handler om egenterapi, coaching, terapi, samtale – ja kært barn har mange navn, men det er altsammen selvudvikling.
Og hvorfor så det kan man spørge. Svaret er enkelt og rent. Fordi vi, Søren og jeg, vil stræbe mod det bedste, det som giver højest livskvalitet. Det bedste for vores klienter i Klart Sind og det bedste for os selv. Det er en ambition og et ønske, der står helt for sig selv.

Sandsynligheden for vi får det bedste altid – lever det bedste liv, møder de bedste og sundeste mennesker for herefter at slutte livet under de bedste omstændigheder er for de fleste indlysende at sådan former livet sig ikke hele vejen igennem. Det er næsten givet at vi også skal betvinge bjerge og forcere kløfter.

Når de udfordringer så opstår, så er det stadigvæk os selv, som har roret, stemmen og kan stikke kursen for hvilken type menneske vi vil være og huskes for. Hvordan vores stemme skal forme de følelser, der optager vores hjerte og tanker. Hvis alt hvad vi fylder os med af tanker, ord og følelser, er negativt og en forestilling om livet i forfald, er ruten stukket ud med den indstillet. Hvis vi modsat – uanset hvad livet har udset til os, stædigt forventer det bedste, ihærdigt vil søge løsninger, bærer troen med os og løfter blikket fra afgrunden – så bliver det den rute, det liv der venter os og heri ligger det bedste. Den rute kan dog fra tid til anden være tåget og her giver selvudvikling klarhed på ny.
Hele livet har vi mulighed for at ændre kurs, vælge en ny rute. Kig på den vej du har trådt og tag det bedste med derfra og stik så herfra ny retning mod det bedste, det bedste for dig.

Scroll til toppen

Websitet anvender cookies for at fungere på bedste vis. Hvis du ikke accepterer anvendelsen af cookies kan du slå det fra i indstillingerne på din webbrowser. Der findes dog en risiko for at visse funktioner på siden ikke kommer til at fungere korrekt. Klik her for mere info