Jeg tilbyder familieterapi for familier med fastlåste stridigheder, dysfunktionalitet og ny-etablering af familierelationer Familieterapi – forson dig og slut fred med din familie – det er aldrig for sent Hver femte dansker har på baggrund af en konflikt mistet kontakten til et eller flere af sine nærmeste familiemedlemmer. Det kan være en sørgelig, men for nogen uundgåelig beslutning, der kan have været undervejs i årevis – det at frasige sig al kontakt til sit barn, eller som barn afskære sig al kontakt med en eller begge sine forældre. Udgangspunktet udspringer som regel altid af en konflikt, der har en iboende skuffelse indlejret, hvor det betændte er forblevet ubearbejdet parterne i mellem. Det kan handle om, at kommunikationen ikke fungerer, misforståelserne har hobet sig op, grænser er blevet overskredet og en lang række svære problemstillinger, som er forblevet anspændte og uforløste. Derfor kan det for mange være den ”letteste” løsning at afskrive den relation, der smerter én allermest. Men smerten forsvinder langt fra nødvendigvis, blot fordi man ikke ses med den eller de, som har såret én på utilgivelig vis. At bære rundt på smerte, bitterhed og endda had er ALTID værst for den, der selv bærer det. Disse følelser kan påvirke et menneske smertefuldt over tid både fysisk og psykisk, som gnaver og graver sig ned, som et symbolsk åbent sår, der aldrig heeles. Familierelationer kan være nogle af de mest komplicerede relationer vi mennesker har. Det skyldes blandt andet, at der findes så mange åbenlyse og også ubevidste forventninger til dem, som er vores familie. Traditionelt set kan der være forventninger om, at man i en familie bør stå tæt sammen, altid bakke hinanden op, altid fejre højtider og andre højtidelige lejligheder med osv. Når disse ting ikke sker eller finder sted på naturlig vis, så kan det for nogle mennesker være et ”lettere” valg at afskrive et familiemedlem, fremfor at blive i en relation, der er smertefuld. Jeg er bestemt ikke fortaler for, at man som person skal blive i en meget smertefuld og destruktiv relation for enhver pris – uanset om det er ens forælder eller barn. Der kan være situationer og hændelser, der har været for utilgivelige til, at det overhovedet giver mening at være sammen. Dog tror jeg på, at der alligevel i mange tilfælde kunne være håb for forsoning, bedre forståelse parterne i mellem, hvis der blev givet den rette hjælp via familieterapeutisk sparring og forløb. Jeg har erfaring med at facilitere familieterapi i min praksis og har gennem disse erfaringer været vidne til smukke og forløsende processer. I kan vælge mig som familieterapeut i et familieterapeutisk forløb og jeg kan hjælpe jer til at: Finde en ny forståelse af hinanden Anskue tidligere konflikter fra nye perspektiver Genlære god kommunikation og bryde gamle ”roller” og negative kommunikationsformer Slutte gensidigt fred med det skete – forsone og tilgive Opbygge relationen på ny og etablere nye positive oplevelser sammen FAMILIETERAPI: TILLID KAN KUN GENOPBYGGES I DIALOG OG NÆRVÆR – IKKE I TILBAGETRÆKNING FRA HINANDEN. Når en familie oplever problemer og kommunikations problemer, så skyldes det stort set altid, at en eller flere føler sig såret og skuffet. Den ”letteste løsning” er ofte at trække sig og undgå socialt samvær med den eller de, konflikten og de sårede følelser udspringer fra. Men at afskrive sig et nært familiemedlem er en STOR beslutning, som jeg mener man skal oveveje nøje. I nogle tilfælde er der selvfølgelig ingen tvivl, og det, der er sket kan være utilgiveligt eller den, der sårer og skuffer ændrer ikke adfærd trods det, at det er blevet italesat og appelleret til forandring. Derfor kan valget om ikke at ses mere med et nært familiemedlem være en befrielse og føles som det helt rigtige valg. Men i mange tilfælde er der mulighed for genopbygning af relationen, hvis begge parter er parate til at arbejde med sig selv og de indbyrdes mønstre, der ofte gentager sig og skaber skuffelse, konflikter og misforståelser. Nogle af de problematikker, jeg som psykoterapeut ofte hører fra familieterapien er følgende: Tendens til at tale om de svære episoder (med andre) og ikke med den person, det drejer sig om eller, som man konflikter med. Bebrejdelser og irritation i forhold til uudtalte forventninger, som ikke er blevet udtrykt, men mere kommer til udtryk som fx ”Hvorfor gjorde du ikke sådan og sådan dengang”?…eller ”Hvorfor gør du aldrig det og det”? Vredes udbrud og verbale aggressioner udtrykkes ofte, når personen i virkeligheden er meget ked af det. Selektiv hukommelse dvs. en tendens til at genfortælle et uddrag af det skete, dele af hele historien, og en tendens til at genfortælle det negative i det, der er hændt. Vigtige detaljer og positivitet udelades at fortælle. I familieterapien gælder følgende motto: ”Min version. Din version. Sandheden. Min opgave som familieterapeut er at bidrage og italesætte nuancer, perspektiver fra begges synsvinkel og påpege kommunikationsvanskeligheder samt, hvor jeg oplever, at misforståelserne opstår. Alle parter bør erkende evt. egne fejl og ikke mindst tilgive andres for deres – dette er vejen frem for alle. FAMILIETERAPI: I terapien fremsætter jeg forslag til, hvordan familien kan øve sig i en mere positiv kommunikation, navnlig skal alle øve sig i at udtrykke, hvad de værdsætter hver især ved hinanden. Gøre familien opmærksom på, hvor faldgrupperne for misforståelser oftest opstår og øge opmærksomhed på eget ansvar og bevidsthed om at agere andreledes fremover. I familieterapien er de implicerede deltagere ofte meget nervøse og ikke mindst sårbare, hvilket er helt naturligt, da mange ofte har gået omkring den ”varme grød” i årevis inden der er blevet taget initiativ til at søge professionel hjælp. Derfor vil alle parter i starten af familieterapien fokusere på øjenkontakt og kommunikation med mig som psykoterapeut, hvor jeg igennem første og de efterfølgende sessioner vil italesætte, at det vigtigste er en god og positiv kommunikation mellem dem – som familie indbyrdes. Det er vigtigt, at de tør kigge på hinanden, have øjenkontakt og tale direkte til hinanden og ikke kun gennem mig. Det er vigtigt, at alle får øje på, hvad de individuelt kan bidrage positivt med i deres familie, som kan gavne hele familiens stemning og samvær fremover? Det er vigtigt, at hvert familiemedlem bliver bevidst om de positive værdier, som individuelt er vigtige og ønskes respekteret for? Samt hvad den individuelle i familien har brug for er tilstede, for at kunne fungere godt fremover i samvær med de øvrige familiemedlemmer? Har din familie brug for hjælp og nye ”øjne” der kigger på jeres familiemønstre? Har I gået rundt om den ”varme grød” i årevis og kører I stadig i ring med de samme problemer igen og igen? Har I mod på én gang for alle at få ændret de negative familiemønstre?